We are more-dimensional

The Common Guild

15. september - 26. november 2017

I forlængelse af et to ugers ‘Sleepover’ residencyophold i 2016 vil The Common Guild præsentere en soloudstilling af den Glasgow-baserede kunstner Michael Stumpf på Viborg Kunsthal. Udstillingen er den tredje i Viborg Kunsthals serie ”The Sleepover” som er en del af Aarhus 2017.

Michael Stumpf gør i sit kunstneriske arbejde brug af en bred vifte af materialer og arbejder med forskellige processer for at udforske den skulpturelle form, produktion af den og oplevelsen af objekter. Hans værker spænder over skulpturelle installationer, offentlige kunstværker og bevægelige billeder. Gennem værkerne ønsker han at skabe grobund for spørgsmål omkring attitude, forestillingsevne, miljø og tid.

Til udstillingen på Viborg Kunsthal vil Stumpf udvikle en skulpturel installation med bevægelige billeder. I installationen vil der blandt andet indgå en række støbte kampesten – et element der referere til vandreblokke, sten bragt hertil af istidens gletcherstrøm, og som udgør en del af strukturen i Viborg. Herigennem skabes der i udstillingen en forbindelse mellem kunsthallen og dens kontekst.

Stumpf vil gennem animation bringe kilder fra fortiden – så som historien og geologien fra Viborg – sammen med animation fra det 20. århundrede og teknologisk og kulturel teori. Her i gennem vil Stumpf udforske ’nuet’ og mulighederne for et ’dengang’ med påstanden om, at skulpturen som augmented reality er mere poetisk science fiction end sober forudsigelse.

Fernisering torsdag d. 14. september 2017.

The Sleepover

I projektet ‘The Sleepover’ tager en række kunstnere, kunstnergrupper og kuratorer ophold i Riddergade AIR, Viborg Kunsthals kunstnerbolig. Med udgangspunkt i kunsthallernes særlige kompetence i arbejdet med de levende og skabende kunstnere har de på residency-opholdet haft mulighed for at udvikle nye måder at tænke kunstinstitutioner og deres ressourcer på. Resultatet er tre udstillingsperioder, hvor kunsthallens ramme, udstillinger og netværksdannelse nytænkes.

Projektet er en del af Aarhus 2017

logo Aarhus2017

Sidst opdateret: 10.08.2017