Dokumania Live

dokumania
Hvornår:
07.07.2016 kl. 21:30
Sted:
Viborg Kunsthal

En sommer med gratis openair visninger af debatskabende og tankevækkende dokumentarfilm

Denne aften vises dokumentaren: Amy

Amy Winehouses drøm var ikke at blive berømt. Hun ville bare gerne synge. Alligevel endte Amy sit liv som mediedarling i et skånselsløst mediecirkus; hun var en stjerne, medierne elskede ihjel. Den Oscar-vindende dokumentar ”Amy” går helt tæt på sangerindens udvikling fra spirende stjernefrø til feteret og skandaleombrust paparazzioffer, hvis liv sluttede alt for tidligt.

"Dokumania Live" er et samarbejde mellem DR2 og ungdomsorganisationer over hele landet, der kort og godt går ud på at lave gratis filmvisninger af debatskabende dokumentarfilm under åben himmel over hele sommeren. Kulturjægerne har spurgt Viborg Kunsthal om vi har lyst til at være med...

Vi disker op med en spændende dokumentar, sørger for god doku-lounge med tæpper, sofaer, sækkepuder, øl, vand, snacks og alt hvad der ellers hører til, hvis I medbringer jer selv og en ven til en spændende og debatskabende aften i Viborg Kunsthals have.

 // Kulturjægerne og Viborg Kunsthal