Byvandring og collager

Hvornår:
01.05.2020-
30.06.2020
Sted:
Viborg

Tag dine elever med på byvandring i Viborg baseret på kunstprojektet 'News from Home'.

I sommeren 2019 var kunstnerne Anne Fehres og Luke Conroy en del af Viborg Kunsthals residencyprogram Riddergade AIR, hvor de arbejdede med deres projekt 'News From Home'. Conroy og Fehres har udforsket Viborg ned i de helt små detaljer, de har bl.a. dykket ned i gamle arkivbøger og snakket med et utal af forskellige personligheder og mennesker med alverdens fortællinger om Viborg.

Deres opdagelser er blevet til 25 forskellige collage-værker med hver deres fortælling. Viborg Kunsthal har skabt et undervisningssæt med de 25 værker, som indeholder selve billedet, den engelske fortælling og en dansk oversættelse, samt et punkt med inspiration til undervisningen med forslag til, hvad værkerne og fortællingerne kan anvendes til i undervisningen.

Lokale fortællinger

Collageserien og fortællingerne fra Viborg er oplagte som udgangspunkt for en byvandring rundt i midtbyen. Her kan I komme ind på de store og små fortællinger, holde korte oplæg om faktuelle forhold eller jeres egne meddigtninger eller I kan skabe jeres egne værker på baggrund af jeres byvandring. Tag fx udgangspunkt i de små opgaver, som vi har formuleret i undervisningsmaterialet.

Læs mere på KLC Viborg om aktiviteterne, forberedelser og download undervisningssættet.

Vi opfordrer til, at folk tager hensyn og følger myndighedernes retningslinjer i forhold til covid-19.