UDSKUDT - FOKUS videokunstfestival

Hvornår:
02.05.2020-
01.06.2020
Sted:
Viborg Kunsthal

FOKUS videokunstfestival udskydes - datoer følger

2020 er året, hvor der afholdes FOKUS videokunstfestival for 10. gang. I år bliver det en hyldest til vinderne fra 2011 til nu, så vi kommer til at vise 10 vinderfilm af bl.a. Mia Wewer, Søren Thilo Funder, Vladimir Tomic, Margarida Paiva og Albin Skaghammer. Filmene vises i Nikolaj Kunsthal samt på tre andre kunstinstitutioner rundt i Danmark - nemlig Kunsthal 6100 i Haderslev, Kunsthal Nord i Aalborg og Viborg Kunsthal.

FOKUS videokunstfestival har siden sin grundlæggelse bestået af et open call format bestående af ny-producerede video- og filmværker indsendt fra danske og internationale miljøer inden for kunst og filmproduktion. De indsendte værker er altid blevet bedømt af en professionel jury af kuratorer, kunstnere og repræsentanter fra filmbranchen. Blandt tidligere års jurymedlemmer fra filmens verden har været festivaldirektør Tine Fischer, CPH:DOX, filminstruktørerne Andreas Johnsen og Annika Berg, programredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup, billedkunstnerne Simon Starling, Lærke Lauta samt Ann Lislegaard. 

FOKUS videokunstfestival er en festival for dansk og international videokunst, som Nikolaj Kunsthal i København har grundlagt og organiseret siden 2011.

Du kan læse mere om FOKUS på www.fokusfestival.dk