AFLYST - Artist talk ved Elle-Mie Ejdrup Hansen

Hvornår:
17.11.2020 kl. 19:00-
17.11.2020 kl. 20:30
Sted:
Viborg Kunsthal

Historien som kunstnerisk materiale - kunst skaber historie.

Billedkunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen fortæller om, hvorledes historien og erindringen indskriver sig i vores samtid og samtidskunsten. Udgangspunktet er den aktuelle udstilling hos Viborg Kunsthal - STILL (for) PEACE - en serie nye værker skabt på baggrund af det 25 år gamle værk 'Linien-Lyset'.

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST. 

Den 4. maj 1995 skabte kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen værket Linien-Lyset, der var en del af den ambitiøse Fredsskulptur 1995. Værket strakte sig som en lang laserstråle 532 km fra Skagen til Sild - Danmarkshistoriens mest omfangsrige kunstværk. Det skulle dog også vise sig at blive et af de mest omtalte, udskældte og politiserede værker.

Nu 25 år efter rejser Linien-Lyset stadig spørgsmål om, hvorfor et værk, der havde til hensigt at hylde freden, viste sig at udfordre den eksisterende fortælling og den politiske magtstruktur.

På baggrund af et stort researchmateriale i egne arkivmaterialer og Rigsarkivets og Statsministeriets arkiver har Elle-Mie Ejdrup Hansen skabt nye værker til udstillingen, der rummer både video, skulptur, installation, dokumentation, tegning, foto og komponisten Palle Mikkelborgs Soundscape, der blev lavet til Linien-Lyset, og et helt nyt lydværk af komponist Marie Koldkjær Højlund, der tager udgangspunkt i den polemiske debat om udstillingsprojektet fra 1995.

Billetter kan købes på Bemærkedage.dk
(link: http://billetter.bemaerkedage.dk/bestilling.php)

Læs mere om udstillingen her.