Hjördis Haack

9. oktober – 21. november 2004

Hjördis Haack
maleri 1999 - 2004

Kunsthallen Brænderigården ønsker med denne udstilling at sætte fokus på Hjördis Haack, en af nutidens fremmeste kunstnere, for hvem maleriet har en central position. Gennem en række arbejder, heraf flere helt nye, vil ud-stillingen give et væsentligt indblik i et kunstnerisk univers, hvor udtrykket bevæger sig i grænselandet mellem abstraktion og figuration. Karakteristisk for Hjördis Haacks værker er de store lærreder, og man vil kunne iagttage, hvorledes hun mesterligt behersker dette format.

Hjördis Haack er uddannet ved kunstakademiet i Stockholm og har siden bo-et i Danmark i en længere årrække. Hun har markeret sig på bedste måde gennem udstillinger og adskillige udsmykningsopgaver. Således har hun i 2003, med støtte fra Statens Kunstfond, fuldført en betydelig og meget rost udsmykning til foyeren ved Viborgs ny musiksal.

Det er en stor glæde at kunne vise denne markante separatudstilling, som er støttet af Kunststyrelsen, fagudvalget for billedkunst.

Kunsthallen Brænderigården 9. oktober – 21. november 2004
Riddergade 8, Viborg tlf. 8725 2605 tirs.- søn. 13-17

Karen Lintrup
Udstillingsleder

Sidst opdateret: 20.03.2014