TIME - en udstilling om tid i kunsten og samfundet

TIME

16. juni 2006 – 13. august 2006

Vi har alle en opfattelse af, hvad tid er. Tiden indgår som en væsentlig faktor i vores tilværelse. Men hvad er tid egentlig for en størrelse?

Udstillingen TIME sætter fokus på dette spørgsmål gennem en række værker, som forsøger at belyse og gribe aspekter af begrebet tids ugribelighed.

TIME er arrangeret af billedkunstner Frank Franzen, der har sammensat et program bestående af en udstilling og en filmrække, hvor danske og internationale samtidskunstnere undersøger begrebet 'tid' og strukturerer værker ud fra hver deres tilgangsvinkel. Endvidere vises en optagelse af projektet Emergency Room, en ny udstillingsmæssig praksis, hvor kunstnere har mulighed for at producere og udstille værker i takt med mesiestrømmen.

Udstillingsdelen:
Otte danske kunstnere har, specielt til TIME-udstillingen, skabt nye værker, som alle diskuterer 'tid'. Værkerne inddrager desuden tidsbegrebet i kraft af deres fysiske form og får derved beskueren til at involvere sig aktivt i oplevelsen af værket. Kunstnerne breder sig over et vidt spektrum af udtryksformer fra videoinstallationer over fotografi til skulpturelle rum.

De udstillende kunstnere er: Jesper Fabricius & Karena Nomi, Frank Franzen, Søren Jensen, Marianne Jørgensen, Karin Lind, Tina Maria Nielsen, Jacob Noel og Jesper Rasmussen.

Filmdelen:
Her kan man møde værker af internationalt anerkendte kunstnere. Der er i alt ti værker, der visuelt viser et narrativt forløb i det medie, som for alvor ændrede kunsten i det 20. århundrede og introducerede tiden som aktivt virkemiddel, nemlig filmen. Filmen hjælper med at danne en unik oplevelse af tid gennem forskellige processer og handlinger med en begyndelse, midte og slutning. Fra den internationale kunstscene har Frank Franzen inviteret kendte navne, som sjældent eller aldrig er set herhjemme. Nu kan publikum opleve dem i TIMEs regi, hvor fire af de udenlandske film om tid specielt er produceret til udstillingen.

På programmet er værker af: Carlos Amorales (MEX/NL), Jesper Fabricius (DK), Aldo Giannotti (I), Viktor Schaider (A), Jeroen Kooijmans (NL), Steen Møller Rasmussen (DK), Manuel Saiz (ES/GB) og Sergei Sviatchenko (DK).

Katalog:
Udstillingen ledsages af et katalog, med en introduktion af kurator Frank Franzen og co-kurator
Jacob Hoff samt en præsentation af kunstnernes værker.
 
Udstillingen er støttet af BG Fonden, Kunstrådet, Montana, PS Logo og Senko.

Udstillingen kan ses på Kunsthallen Brænderigården 16. juni – 13. august.
Riddergade 8, Viborg tirsdag-søndag 13.00 – 17.00. www.braenderigaarden.dk

 

Sidst opdateret: 27.03.2014