Christophe Sawadogo

Christophe Sawadogo

24. maj - 24. juni 2012

Den vestafrikanske billedkunstner Christophe Sawadogo præsenterer i Trappegalleriet malerier samt tuschtegninger, der fortæller om afrikanske kvinders vilkår og betydning for udviklingen af det afrikanske samfund. Sawadogos billeder gennemstrømmes af fantomer og vatagtige eller udviskede figurer, som flyder i rummet. Hans malerier fremkalder billeder af varmedis og tørke ved bevidst brug af farver som okker, umbra og sienna.

Christophe Sawadogo bor og arbejder i Ougadougou, Burkina Faso, men kommer i forbindelse med udstillingen på et arbejdsophold i Viborg. Her vil han bl.a. lave workshops for børn og unge, bl.a. i forbindelse med arrangementet "Kulturmarkedsplads" d. 9. juni.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med KulturPrinsen

Sidst opdateret: 19.02.2014