Annesofie Sandal

Annesofie Sandal er født 1977 i Seoul, og bor og arbejder i København og New York. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Derudover er Sandal også stifter og medlem af gruppen Island Life.

Igennem de sidste 10 år har Annesofie Sandal benyttet pap og brugte papkasser i sine skulpturer og installationer, hvor hun undersøger sammenhænge mellem kulturel identitet og social status. Ved at forvandle materialets udseende og funktion tillægger hun pappet en symbolsk betydning. Dette afspejler, hvordan objekter og mennesker ofte kategoriseres og værdisættes ud fra hurtige aflæsninger baseret på overfladiske antagelser og tillærte fordomme.

Læs mere i kataloget 3D Female, der udkommer torsdag d. 25. januar 2018, kl. 19.00.

Annesofie Sandal

Sidst opdateret: 21.12.2017