Charlotte Thrane

Charlotte Thrane er født i Borlange, Sverige, men bor og arbejder i København. Hun er uddannet i London og har en MA Fine Art fra The Slade School of Fine Art, samt en BA (Hons) Fine Art fra Chelsea College of Art & Design. Thrane har primært arbejdet og udstillet i UK, men opholder sig nu igen i DK, hvor hun bl.a. underviser ved Århus Kunstakademi.

Thrane arbejder primært med skulpturer og installationer, hvorigennem hun forsørger at skabe en fornemmelse af nærhed, som taler direkte til kroppen og til sanserne. Med processen i fokus bearbejdes det udvalgte materiale gennem fysiske aktiviteter som blegning, farvning, klipning, foldning og syning. Værkerne fungerer som en form for registrering af disse kropslige handlinger, og den materialitet, tidslighed og foranderlighed, der er grundlæggende vilkår for vores eksistens. Materialernes forskellige egenskaber sættes sammen, således at de påvirker hinanden og går i dialog. I sit arbejde med tekstiler trækker Thrane på vores daglige, kropslige kontakt med - og indgående taktile kendskab til tekstiler i form af f.eks. tøj, sengetøj og håndklæder.

Læs mere i kataloget 3D Female, der udkommer torsdag d. 25. januar 2018, kl. 19.00.

Charlotte Thrane

Sidst opdateret: 21.12.2017