Kunsthallen og Landsbyerne 2019

6 Kunstnere, 4 Landsbyer og 1 Kunsthal

Danske og internationale kunstnere gæster i uge 23 og 24 fire forskellige landsbyer i Region Midtjylland i forbindelse med projektet ”Kunsthallen og Landsbyerne”.

I løbet af 2019 vil fire nye landsbyer i Region Midtjylland deltage i projektet `Kunsthallen og Landsbyerne´. Hver by bliver besøgt af et hold bestående af 1 dansk og 2 internationale kunstnere, der hver kommer med stedspecifikke oplæg til kunstværker, der i løbet af en uge realiseres i samarbejde med beboerne i landsbyerne.

Projektet ”Kunsthallen og landsbyerne” er udviklet af Viborg Kunsthal i samarbejde med billedkunstner Steen Rasmussen, og blev lanceret første gang i forbindelse med Aarhus2017. 

Når kunst skabes i fællesskab
Med ”Kunsthallen og landsbyerne” ønsker Viborg Kunsthal i samarbejde med en række landsbyer, danske og internationale billedkunstnere at skabe nye sammenhænge mellem den udøvende kunst og oplevelsen af den. Ønsket er at få kulturen og samtidskunsten ud i yderdistrikterne og forbinde dem til mere etablerede platforme for samtidskunst – blandt andet kunsthallen.

Kunst er en måde at udtrykke sig på, en måde at nærme sig et andet menneske på - en måde at danne fællesskaber på. Hensigten med projektet er at skabe relationer beboer og kunstner imellem, når de indgår i et kreativt samarbejde om at skabe kunst i landsbyen. Det er en unik mulighed for at styrke fællesskabet og danne nye fortællinger i landsbyerne gennem den kunstneriske proces.

Efter projektafslutningen åbner Viborg Kunsthal en dokumentationsudstilling om processen i den enkelte landsby i Det gl. Rådhus, Stænderpladsen 2, 8800 Viborg.
Mere om åbningstider følger senere.

Projektet er støttet af:

Eu Japanfest

region midtjylland 

 

 

Sidst opdateret: 25.04.2019