Finderup

Finderup i Viborg Kommune

Finderup ligger ca. 10 km sydvest for Viborg og har ca. 200 indbyggere, men medregner man hele sognet er tallet tættere på 400. Byen er kendt for mordet på Erik Klipping i 1286 i Finderup Lade, og i dag er mindestenen et ofte besøgt udflugtsmål. Landsbyen ligger i naturskønne omgivelser, der både byder på skovområder og hedelandskab. Der er flere driftige mindre erhvervsdrivende, håndværkere samt større- og mindre landbrug i området. Derudover har byen et stærkt kulturelt og aktivt miljø af ildsjæle, der afholder aktiviteter for alle i det klubhus, som de i fællesskab har restaureret, så det i dag fremstår som et anvendeligt kulturhus.

  

Finderup får besøg af følgende kunstnere:

 


Marie-Louise Vittrup Andersen (DK)

Den danske billedkunstner og kurator arbejder bl.a. med video, foto og installationskunst.

Læs Marie-Louise Vittrup Andersens kunstnerprofil her.

 

Bertine Bosch og Bert Meinen (NL)

Den hollandske kunstnerduo har tætte bånd til Danmark, hvor de ofte er deltagende i forskellige kunstprojekter. De arbejder bl.a. med skulpturmediet, både ude- og indendørs.

Læs mere om Bert Meinen her.

 


Rikuo Ueda (J)

Rikuo Ueda er en erfaren, japansk samtidskunstner der ofte har arbejdet og skabt værker i Danmark. Han arbejder i et bredt udvalg af forskellige medier, lige fra skulpturer til installationer, der favner alle slags materialer.

Læs mere om Rikuo Ueda her.

 

Sidst opdateret: 29.03.2019