Artist talk med Kathrine Ærtebjerg

Mandag 21. juni 2021
Viborg Kunsthal,
Riddergade 8 8800 Viborg
Viol Hvidkål Væren, 2021. Udstilling af Kathrine Ærtebjerg.

Artist talk med Kathrine Ærtebjerg

Kom med rundt i udstillingen 'Viol Hvidkål Væren' og hør billedkunstner Kathrine Ærtebjerg fortælle om udstillingen og hendes værker.
Vi slutter af i kunsthallens hyggelige café, hvor der er tid til at stille spørgsmål til kunstneren.
Pris: 95 kr. Entré, kaffe, te og chokolade er inkluderet i prisen.
Der er 25 billetter til salg. Først til mølle. Køb din billet lige her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/h81diboou2
Om udstillingen:
I udstillingen 'Viol Hvidkål Væren' tematiserer billedkunstner Kathrine Ærtebjerg den menneskelige eksistens ved at kredse om natur, krop og værktøj, som tre aspekter af livet, der fletter sig ind i hinanden og danner en kompleks metaforisk helhed. Krop og køn er udgangspunktet for størstedelen af udstillingens værker, hvor naturen bruges som et tegn på skønhed og den forgængelighed, vi kropsligt er betinget af. Værktøjet træder både fysiske og metaforiske frem, som redskaber til livet.
Om kunstneren:
Kathrine Ærtebjerg, født 1969 og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København 1995-2002, bruger sjældent pensel, men ofte klude og fingre, og har udviklet et formsprog, der er hurtigt genkendeligt som netop hendes. Alligevel bliver hun ofte overrasket over de motiver, der dukker op på billederne.
Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond
Statens Værksteder for Kunst
Det Obelske Familiefond
Vi følger alle gældende corona-retningslinjer. Husk mundbind og coronapas. Vi har håndspritten klar.