Kunst i stilhed - familieworkshop for både store og små
Velkommen i stillezonen og til en helt særlig omvisning, hvor vi inviterer jer til at opleve udstillingen ’Farming Fire’ af Mikkel Ørsted på en særligt nærværende måde gennem teknikker fra mindfulness og slow looking.
Vi skal se på kunst langsomt og vi guider jer til at få øje på detaljer, mønstre og farver. Vi slutter af i den kreative stillekupé, hvor der spiller sagte musik og er tændt levende lys. Her er vi helt stille, imens både børn og voksne skaber egne farverige ler-værker med perler, glimmer og pailletter.
NB! Vi sidder på gulvet, når vi skaber vores lerværker.
Kunsthallen holder åbent for de tilmeldte i det tidsrum, hvor aktiviteten afvikles.
Alder: 4 - 12 år.
Tilmelding: Børn og voksne tilmeldes med en værkstedsbillet via linket her på siden.
Tilmeldingsfrist: Søndag den 13. oktober.
Pris: 20 kr. pr. barn og 40 kr. pr. voksen + gebyr