Om udstillingen
Henrik Menné arbejder i krydsfeltet mellem kunst og naturvidenskab. Udstillingen Eksperimentet vil med en serie maskinlignende installationer tage udgangspunkt i forsøget, et tilbagevendende tema i Mennés skulpturelle praksis. Maskinerne vil hver især være koblet op på forskellige sensorer, som måler på meteorologiske fænomener, der omsættes til data. Disse data bliver styrende for en række handlinger, der resulterer i et objekt, på den måde kommer maskinen til at oversætte flygtige data til fast form.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.