Om udstillingen
Som skulptør lader Carl Emil Jacobsen sine værker starte som intuitive undersøgelser af materialer og tekniske processer. Værkerne er umiddelbart tømt for fortælling: de forestiller ikke noget, de har ikke et sprogligt eller teoretisk indhold, men er fortløbende form og materialeundersøgelser, hvilket brugen af nøgterne titler som fx Powder Variations, Half Pieces eller Steel Structure præciserer.
Udstillingens titel Kummerform henviser til de skulpturelle gevækster, der opstår ud af den kunstneriske proces, hvor Jacobsen søger at udfordre og presse sit materiale til nye former og udtryk. Netop Jacobsens designmæssige baggrund har også påvirket hans tilgang til kunsten som noget man gerne må ”tumle med”, røre og forstå med sine sanser fremfor udelukkende med sit intellekt.
Kummerform åbner torsdag den 22. september 2022, kl. 19.00-21.00. Der vil være åbningstale kl. 19.00 ved udstillingsleder Bodil Johanne Monrad.
Udstillingen er støttet af
Statens Kunstfond
Det Obelske Familiefond
Augustinus Fonden
Viborg Kommune
Læs mere på
Carl Emil Jacobsens hjemmeside her: www.carlemiljacobsen.com