People We Love // Viborg Edition
På fem gulvmonterede, smukt oplyste højopløsningsskærme, opstillet i krypten i Viborg Domkirke, vil People We Love-værket vise portrætter af lokale beboere eller besøgende. Hver person kigger på et billede af en, de elsker eller elskede.
Et billede vi som beskuere aldrig ser. Vi mærker ufortalte historier, mens ansigterne fortæller historien om en person, de elsker og holder af.
Dette samfunds-inspirerede kunstværk, skabt af kunstneren Kit Monkman (KMA), har turneret internationalt (York, England og Pittsburgh, USA) og er i en mindre version blevet vist på Viborg Kunsthal med personer filmet i England.
I udgaven vist i Viborg Domkirke deltager beboere og besøgende fra Viborg i dette globale kunstværk. Værket præsenterer et nutidigt og moderne bud på portrætter og ikke mindst fejrer menneskelivets måske største skat, kærligheden. Deltagerne bliver filmet under Snapsting og værket har verdenspremiere i forbindelse med Viborg Animations Festival 2023, uge 39 2023.
People We Love af KMA produceres for Viborg af: Viborg Domkirke, Viborg UNESCO Creative City, Viborg Kunsthal, Media College Denmark, KMA og York Mediale.
I forbindelse med udstillingen produceres undervisningsmateriale af Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab | Viborg | Facebook