Det Kreative Familieværksted: Krible-Krable dyr
Tag hele familien med til Viborg Kunsthals kreative drop-in aktivitet i caféen.
Kreative Krible-Krable dyr
Det kribler og det krabler i kunsthallens kreative værksted! I østfløjen er der nemlig flyttet et stort bjørnedyr ind, som har taget bo i en lidt uhyggeligt laboratorie, hvor der dyrkes bjørnedyrsæg.
Det er den danske kunstner Stine Deja, der har skabt installationen med det lidt mystiske dyr, der kan overleve stort set alt.
I det kreative drop-in værksted kan I derfor skabe eller opfinde jeres helt egne små, sejlivede krible-krable-dyr i pap, karton og stof til at hænge eller stå derhjemme - og måske kan I også lave jeres bud på hvordan jeres krible-krable-dyrs æg ser ud?
Vi glæder os til at byde jer indenfor!
Praktisk information:
En værkstedsbillet koster 25 kr. Billetten inkluderer materialer til ét krible-krable-dyr.
Alder: Fra 4 år.
Drop-in værkstedet er åbent ml. kl. 11.00 – 16.00 fra lørdag den 7. februar til søndag den 15. februar. OBS. mandag den 9. februar holder kunsthallen lukket.
Ved besøg i udstillingen: Entré: 60 kr | Ungbillet: 50 kr | Børn u/18år: gratis

