Lav dit eget vendespil
Ved aktivitetsbordet i udstillingen kan I spille vendespil og tegne jeres egne brikker.
Vendespil i udstillingen 'Memory'

Tag familien med på opdagelse i udstillingen 'Memory' af Benedikte Bjerre og Johannes Büttner, og bliv en del af udstillingen ved at bidrage til det store vendespil 'Memory'.
Ved aktivitetsbordet i udstillingen kan I spille vendespil og tegne jeres egne brikker med farverige poscatuscher. Efterlad brikkerne til det store, unikke vendespil, som bliver en del af udstillingen. I finder opgaven og materialerne på 1. sal.
Det er gratis for børn og voksne at deltage efter betalt entré. Børn og unge u/ 18 år har fri entré.
Dit eget vendespil
I butikken er det muligt at købe et vendespils-kit med fortrykte motiver på brikkerne, som I kan farvelægge ved aktivitetsbordet og efterfølgende tage med hjem. Et kit med 5 sæt koster 20 kr. Entré: 60 kr | Ungbillet: 50 kr | Børn u/ 18 år: gratis.
Spil vendespil i uge 19
Vi spiller det store vendespil i den sidste uge af udstillingsperioden. Så kig forbi kunsthallen og se de mange færdige brikker i uge 19 og spil med.
Vi glæder os til at se dig!