Scarecrow Tactics Jasmin Werner

22.05. - 13.09.2026

Soloudstilling i østfløjen

Til sin soloudstilling Scarecrow Tactics i Viborg Kunsthals østfløj skaber den tysk-filippinske kunstner Jasmin Werner et stedsspecifikt og deltagerbaseret projekt, der undersøger, hvordan frygt konstrueres, politiseres og kropsliggøres, både i individuelle og kollektive erfaringer.

Med fugleskræmslet som skulpturel og kulturel metafor, på én gang beskyttende og ekskluderende, landligt forankret, men universelt genkendeligt, danner udstillingen ramme om en kritisk refleksion over, hvordan fællesskaber og samfund definerer tilhørsforhold, eksklusion og trusselsbilleder.

Spørgsmålet er: Hvem og hvad er velkomne – og hvem og hvad opfattes som en trussel

Om kunstneren

Jasmin Werner er en tysk-filippinsk kunstner baseret i Berlin. I sin praksis udforsker hun magtarkitekturer og statusobjekter og henleder opmærksomheden på transnationale bevægelser, når hun indtager rum med produktion og forbrug.

På den måde udforsker Jasmin Werner historiske analyser, ideologier og individuelt begær. Inden for disse skaber hun sine egne systemer ved at forbinde forskellige kulturer og epoker på en ikke-hierarkisk måde. Hendes skulpturer undersøger økonomiske, sociale og intellektuelle strukturer, der er rettet mod konstant vækst.

Scarecrow Tactics åbner torsdag den 21. maj 2026, kl. 19.00-21.00.

Udstillingen er støttet af