Tidslinje 1018-2018

Knud den Store lader slå mønt i Viborg. Knud den Store var den første danske konge, der foretog regelmæssige udmøntning. I Viborg boede en af kongens møntmestre, Svartgol, hvis navn sammen med kongens navn og byens navn kom på mønterne.

Viborg befæstes med volde og grave. Befæstningen går fra Nørresø langs de nuværende gader Volden, Reberbanen, Gravene, Dumpen, Sct. Jørgens Vej til Søndersø. Den befæstede by havde et areal på 67 ha. Kun Roskilde (73 ha.) og Lund (84 ha.) var større.

Juledag 1259 krones Erik Klipping i Viborg Domkirke og 27 år senere i 1286 dræbes kongen i Finderup Lade. Hvem, der begik drabet, er stadig omdiskuteret.

Erik Menveds (1274-1319) borg i Viborg Borgvold blev opført i 1313, men allerede nedrevet i 1320. I dag findes kun Store Borgvold, men frem til 1850 kunne man også se Lille Borgvold som Rawert tegnede i 1821.

Bygningerne i begyndelsen og slutningen af collagen er den nuværende bispegård. I middelalderen fra 1440 var den ejet af konrektoren der ledede domkirkens store kor.

Reformationen i Viborg er en af de helt centrale begivenheder i byens historie centreret omkring den tidligere munk Hans Tausen.

Den tidligere klosterkirke for sortebrødrene var uden tårn, da det ikke var foreneligt med tiggermunkeordenens regler. Så det var først i 1696-1701 at der kom tårn på kirken.

Den store bybrand i 1726 ændrede byens udseende radikalt. Som et lille plaster på såret fik Viborg en lang række flotte bygninger i årene der fulgte efter branden.

Et portrætbillede af stiftsamtsmand baron Lucas Peter de Bretton, et maleri af kunstmaleren Ole Magnus Rasch med et motiv af Nytorv, som det må have taget sig ud i 1829 og den røde murstens gavl på Hjultorvet 11, blev opført i 1876.

I 2018 er det 1000 år siden, Knud den Store lod slå mønt i Viborg. Jubilæet bliver fejret med Sergei Sviatchenkos store collage over 1000 års Viborg historie.