1418-1518

Bygningerne i begyndelsen og slutningen af denne collage er den nuværende bispegård. I middelalderen fra 1440 var den ejet af konrektoren, der ledede domkirkens store kor. Under den nuværende hovedbygning er der bevaret tre kælderrum, som det sort-hvide foto til venstre i collagen viser. De har tidligere udgjort tre selvstændige kælderrum til hver sin handels- og håndværkerbod. 

Stenen, der står i venstre forgrund, er Halgadstenen eller Algestenen. Den er placeret i trepunktskellet mellem Viborg Mark og sognene Vorde og Fiskbæk. Stenen er omtalt i 1488 og står stadig på samme plads nogenlunde mellem Rogenstrup og Navntoft.

Huset med den fine trappetrinsgavl er den nuværende domprovstegård. Den formodes bygget sidst i 1400-tallet, og i 1512 var den beboet af adelsmanden Niels Skeel og hans kusine, der havde overtaget adelsgården efter adelsmændene Knud og Axel Pedersen Gyldenstjerne.  Adelsfolkene benyttede huset, når de var på marked i Viborg.

Muslingeskallerne er såkaldte Jacobsskaller (dansk: Ibskaller) og er udaterede, men givetvis fra den senere del af middelalderen. De er fundet i en grav på Sct. Stefans kirkegård, der lå ved Ll. Sct. Mikkels Gade. Muslingeskallerne vidner om, at den afdøde har været på pilgrimsrejse til den hellige Sct. Jacobs (dansk: Ib) grav i Santiago de Compostella i Nordspanien. På collagen 1319-1418 er en alterkalk fra Sct. Ibs kirke, hvor Jacob er afbilledet som pilgrim med vandrestav og taske med påsyet Jacobskal.  

Den træskårne frise, der er ca. midt i collagen, fortæller Kristi lidelseshistorie fra korstolene i Viborg Domkirke og er opsat i koret efter kirken brændte i 1501. De fem her gengivne felter viser Kristi gravlæggelse, opstandelsen, nedfarten til dødsriget, korsbæringen og korsfæstelsen. 

Midt i collagen, foran Domkirken, står den 2,8 meter store syvarmede lysestage, kaldet lysekloven. Den er støbt i Lübeck i 1496 af støberen Dirk Rob på bestilling af kannikken (præsten) Peder Poulsen.

Christoffer af Bayern (regent 1440-1448), der blev hyldet som konge i 1440 i Viborg, er her malet på pergament i det tidlige 1400-tal. Han ses i røde klæder, til højre i collagen. Kunstnerne har enten ønsket at vise de nyeste modetendenser eller portrættere Christoffer af Bayern som en rigtig modelaps. Han er iklædt usædvanligt stramme bukser og moderigtige snabelsko. De to figurer i henholdsvis grøn og sort klædning er oprindeligt sidefigurer til Christoffer på pergamentet. De er to af hans tyske slægtninge, og manden i den grønne klædning er hans bedstefar kong Ruprecht (pergament i Cabinet des éstampes, Paris).  Christoffer af Bayern stadfæster i forbindelse med hyldningen muligvis Viborgs bylov i 1440.

På en rekonstruktionstegning af Viborg Domkirke fra 1930 ses hjørnet mellem tværskibet og koret, hvor der i 1440 opførtes en mødesal – en såkaldt kapitelsal. Her mødtes augustinerkannikkerne efter de havde ophævet det klosterlignende fællesskab i Mariaklosteret på Domkirkens nordside. De tre prælater og 12 kannikker flyttede ud i egne huse i nærheden af Domkirken, bl.a. i den nuværende bispegård og muligvis i et hus, der har ligget mellem sydtårnet og den gamle telegrafstation, som er Skovgaardmuseets nuværende kontorbygning. Kapitelhuset blev nedrevet i 1828.

Seglet, der er placeret foran tegningen af Domkirken, er biskop Erik Kaas´ (1512-1520) store segl, der viser Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet og er vedhæftet et brev fra 1512 eller 1513.

Den lille bronze-hane, der er placeret på hovedet af den sortklædte Kong Ruprecht, stammer fra en ølhane som er fundet i kælderen til et hus, muligvis et kannikkeresidens, der har ligget mellem Skovgaardmuseets administrationsbygning og sydtårnet på Domkirken. Bronzehanen er ganske passende placeret overfor Christoffer af Bayern.