Om udstillingen
I den stedsspecifikke soloudstilling Friezes and Borders præsenterer den dansk/chilenske billedkunstner Javier Tapia to store trykte collager i Trappegalleriet på Viborg Kunsthal.
Temaerne og ideerne bag værkerne er at bringe billeder tilbage fra de klassiske frisemalerier med stærke referencer til de europæiske landskabsmalerier mellem 1400-tallet og 1800-tallet. Tapia konfronterer flere lag af billeder om udvidelsen af den akademiske kunst og historie med andre billeder, som viser de parallelle historier om mennesker fra andre steder i verden end Europa. Udgangspunktet er således repræsentationer af det koloniserede subjekt.
Tapia vil med dette projekt gøre en bevidst indsats for at udvælge og præsentere flere referencer af den koloniserede krop, med andre ord ideen om "den anden" mod den mere lineære europæiske sans for mennesker, kunst og historie. Ved at gøre det og konfrontere flere måder at repræsentere på, gamle og nye, sigter Tapia på at skabe en hybrid idé om landskabet. Hans ønske er, at denne vil få et ekko i nutidens kunstdiskurser og skabe, hvad der kan ses som en ny form for repræsentation.
Udstillingens titel Friezes and Borders er valgt på grund af værkernes karakter, hvor Tapia foreslår en idé om frisen, men også refererer til tilstedeværelsen af grænsen i mange aspekter, som kan være mentale, fysiske eller historiske.
De overordnede værker vil blive lavet ved hjælp af collageteknikken på grundlag af et arkiv af billeder, Tapia har samlet på sit atelier i København. Disse originale collager vil blive lavet i en skala tæt på en A3-størrelse. Senere vil værkerne blive fotograferet og overført til en skala, der passer til de udvalgte vægge i Viborg Kunsthal. Værkerne vil blive trykt på højkvalitets panaflex/vinyl.
Samarbejde mellem tre institutioner
Friezes and Borders er den første udstilling i det nyetablerede samarbejde mellem de tre institutioner Viborg Kunsthal, Viborg Animation Festival og Art Hub Copenhagen. Projektet er sat i værk ud fra et fælles ønske om at skabe synlighed og udvide kendskabet til aktuelle billedkunstnere hos nye målgrupper på tværs af landet.
I forbindelse med udstillingen faciliterer Viborg Kunsthal i samarbejde med Art Hub Copenhagen tirsdag den 20. juni samtale og formidlingseventen Free Lunch. Her kan Javier Tapia opleves i samtale med kunsthistoriker Tobias Dias og litterat og teoretiker David Cendales. Bestil billetter til arrangementet her
Om kunstneren
Javier Tapia (f. Chile, 1976) bor og arbejder i København. Tapias arbejde kan beskrives som en serie af begivenheder i løbende ekspansion. Dele af hans værker kommenterer på problemer associeret med geopolitik og kunstens rolle i den lokale og globale kultur, hvor identitet spiller en central rolle. Brugen af video, fotografi, tegning og collage komplementerer hinanden i udarbejdelsen af værkerne, hvilket resulterer i forskellige installationsperspektiver, hvor socialinteraktion og materialitet fungerer som en åben destination.
Udstillingen åbner torsdag den 1. juni 2023, kl. 19.00-21.00 med velkomst og åbningstale ved Bodil Johanne Monrad, udstillingsleder på Viborg Kunsthal og Marie Braad Larsen, kurator ved Art Hub Copenhagen.
Javier Tapias udstilling 'Friezes and Borders' vises i Trappegalleriet på Viborg Kunsthal 02.06.-30.06.2023 og er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Viborg Kommune.
Download pressemeddelelse her.
Udstillingen er et del af et større samarbejde mellem Art Hub Copenhagen, Viborg Animation Festival og Viborg Kunsthal. Download pressemeddelelse her.