Artist Talk Kalim Yoon

Hvornår:
18.06.2015 kl. 14:00
Sted:
Viborg Kunsthal

Mød den koreanske billedkunstner Kalim Yoon og hør hende fortælle om sine værker.

Den koreanske kunstner Kalim Yoon har siden midten af maj været artist in residency på Riddergade AIR, Viborg Kunsthals kunstnerbolig. Hun er uddannet fra Slade School of Fine Art i London og arbejder især med skulptur.

I sine værker undersøger hun temaer som taktilitet, materialer og materialitet og er bl.a. optaget af, hvordan menneskelige aspekter og følelser som udmattelse, forvirring, frustration, indadvendthed mm. indlejrer sig i objekter.

Både i objekter skabt af hende, men også i f.eks. gamle træsnit og grafik, som hun modificerer, f.eks. med forgyldt broderi. Derved skabes nye meninger og betydninger. 

Riddergade AIR

Under sit ophold på Riddergade AIR har kunstneren haft mulighed for at fordybe sig i nye kunstneriske projekter, men har også, med god hjælp fra lokale værter, været på opdagelse i Viborg og omegn.

Kalim Yoon har et helt specielt forhold til Danmark, faktisk er opholdet hendes fjerde besøg i Danmark. Hun har bl.a. tidligere arbejdet på Statens Værksteder for Kunst.

Torsdag den 18. juni kl. 14 vil hun præsentere nogle af de projekter hun har arbejdet på under sit ophold og fortælle mere om sine tidligere værker. Arrangementet foregår i kunsthallens café.

Arrangementet er gratis efter betalt entré
(Kunstklubmedlemmer gratis)