Dokumania Live

dokumania
Hvornår:
15.09.2016 kl. 21:00
Sted:
Viborg Kunsthal

En sommer med gratis openair visninger af debatskabende og tankevækkende dokumentarfilm

Denne aften vises dokumentaren: Weiner
Det er farligt at lade folk komme for tæt på, når man ikke har rent mel i posen. Ny kontroversiel dokumentarfilm går bag om skandalen om New Yorks borgmesterkandidat Anthony Weiner, der tabte slaget om den eftertragtede toppost og samtidig bragte sin kones og muligvis også præsidentkandidat Hillary Clintons politiske karriere i fare. Dokumentaren er blev kaldt en af de bedste dokumentarfilm om politik nogensinde.

"Dokumania Live" er et samarbejde mellem DR2 og ungdomsorganisationer over hele landet, der kort og godt går ud på at lave gratis filmvisninger af debatskabende dokumentarfilm under åben himmel over hele sommeren. Kulturjægerne har spurgt Viborg Kunsthal om vi har lyst til at være med...

Vi disker op med en spændende dokumentar, sørger for god doku-lounge med tæpper, sofaer, sækkepuder, øl, vand, snacks og alt hvad der ellers hører til, hvis I medbringer jer selv og en ven til en spændende og debatskabende aften i Viborg Kunsthals have.

 // Kulturjægerne og Viborg Kunsthal