Artist Talk og performance ved Andy Holden

Hvornår:
03.10.2017 kl. 19:00-
03.10.2017 kl. 20:30
Sted:
Det gl. Rådhus på Stænderpladsen

- Performance og Artist Talk -

Kom og mød den engelske kunstner Andy Holden, der er aktuel med udstillingen Laws of Motion in a Cartoon Landscape i Det gl. Rådhus indtil d. 22. oktober. Det vil være en live performance, hvor kunst og tegnefilm smelter sammen og lader os opleve verden på en ny og spændende måde.

Andy Holden træder ind i tegnefilmens verden og fortæller om de 10 love, som tegnefilmen gør brug af og viser, hvordan de kan overføres til vores verden. Det bliver filosofisk, politisk og humoristisk, når Andy Holden stiller sig foran en green screen og indtager tegnefilmens verden og tester de 10 love.

Pris: 50 kr / Studierabat 30 kr*  
Sted: Stænderpladsen 2, 8800 Viborg
Tid: 19.00

*OBS. Ved køb af billet med studierabat, vælger man barn/ung billet til 30 kr. Man skal kunne fremvise studiekort ved indgangen.

Bestil billet på bemærkedage. Link: http://billetter.bemaerkedage.dk/bestilling.php

 

Fakta:
Andy Holden (f. 1982) bor og arbejder i Bedfordshire, Storbritannien. Han er uddannet fra Goldsmiths (London) i 2005. Han kom særligt i søgelyset af offentlighed i 2010 for hans 'Pyramid Piece' og 'Return of the Pyramid Piece', udstillet i Art Now-serien på Tate Britain. I 2017 var han shortlistet på Venedig Biennalen til The Future Generation Art Prize. Hans næste større værk præsenteres den 10. september 2017 af ARTANGEL i London på The Former Newington Library.

Læs mere om udstillingen: Laws of Motion in a Cartoon Landscape