AFLYST: Kulturpolitikken til debat - foredrag med Merete Sanderhoff

Hvornår:
15.04.2020 kl. 19:00-
15.04.2020 kl. 21:00
Sted:
Viborg Kunsthal

Hvilken rolle ønsker vi, at kunst og kultur skal have i det danske samfund? Og hvad kan kulturen bidrage med til vores fremtidige liv?

Kom til foredrag på Viborg Kunsthal med kunsthistoriker og forfatter Merete Sanderhoff, der med udgangspunkt i sin debatbog 'Et spørgsmål om kultur', forsøger at indkredse ovenstående spørgsmål.

Om bogen:
Sanderhoff har interviewet en lang række profiler fra dansk kulturliv og kulturpolitik – blandt andre det Kongelige Teaters chef Kasper Holten, kunstner Olafur Eliasson, forfatter Knud Romer, DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn og daværende kulturminister Mette Bock. I bogen kortlægger de deres visioner for kulturen, men også de svære valg og fravalg. Bogen er en kulturpolitisk tidskapsel over holdninger til kunstens og kulturens samfundsrolle i en tid, hvor der igen er blæst til kulturkamp.

Om foredragsholderen:
Merete Sanderhoff (f. 1978) er kunsthistoriker og forfatter til adskillige bøger om kunst og kulturs rolle og placering i samfundsdebatten. Hun arbejder på Statens Museum for Kunst som inspektør og seniorrådgiver for digital museumspraksis. Som en del af sit virke er hun engageret i udviklingen af europæisk kulturarvspolitik, blandt andet som rådgiver om digital kulturarv i EU-Kommissionen.

AFLYST!
Onsdag d. 15. april kl. 19.00 på Viborg Kunsthal.
Pris: 150 kr. incl. kaffe og kage. Unge under uddannelse: 100 kr.
Køb billet: http://billetter.bemaerkedage.dk/bestilling.php?fbclid=IwAR0lrLppwgaXe5rM11CMybhBTPz9rj9dFYjQfP7m-4r0u-o7ZeJR--gzFuo

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.