Kortlægning

FAKTA

Placering:
Fulden by ligger ca 10 km syd for Aarhus, kun 1 km syd for Moesgård museum.   
Byen ligger naturskønt i den fredede Fulden dal og er omgivet af bølgende marker. Giber å slynger sig gennem dalen nord om byen  på vej mod havet. Vandre-og cykelstier mod vest går gennem den nærliggende Skalbjerg skov og Vilhelmsborg skov til Vilhelmsborg heste center, som er en gammel herregård. Godt 2 km mod øst ligger havet ved Fløjstrup skov med mange km. indbydende badestrande. Mod nord strækker Moesgård skovene sig 10 km langs havet, helt ind til Aarhus. 2 km mod syd ligger Beder by med skole, daginstitutioner, kirke og butikker, som er nærmeste indkøbsmulighed. Tætteste offentlige transport er bus nr. 100, som kører på Oddervej 1 km vest for byen mod h.h.v.  Aarhus og Odder.

Giber å er med sine 12 km den næststørste å i Aarhusområdet. Den har sit udspring i Testrup Mose syd for Tranbjerg og slynger sig nord om Fulden by på vej mod  sit udløb ved Moesgård strand. Om vinteren møder man ofte vandstæren 'vippende' på stenene i åen inden den dykker ned i vandet efter småfisk. Ved Fulden Mølle bor et par af den sjældne og farvestrålende isfugl. Giber å er rig på ørreder og  hejrene ynder at 'fiske' her. Åen har gennem århundreder givet energi til vandmøller, hvor man bl.a. har malet mel: Rokballe mølle, Fulden Mølle og Skovmøllen. Sidstnævnte maler stadig mel på udvalgte dage og drives af et frivilligt møllerlaug. I området er her både råvildt, ræve, harer, egern og grævling. Ligeledes er her et rigt fugleliv med bl.a. musvåger og ravne.
Derudover går her en del islandske heste samt frilandskvæg på markerne omkring byen.

Institutioner og foreninger:
Vi er lige nu omkring 90 beboere, hvoraf  der er ca. 23 børn under 18 år og 15 pensionister.
I de seneste 5-6 år er her sket en stor udskiftning af beboere. Således er ca. 15 voksne og 10 børn nytilflyttere. De fleste indbyggere arbejder i nærliggende byer, f.eks. Aarhus. Få har selvstændig virksomhed hjemmefra.  Flertallet af  de yngre skolebørn går i Beder skole, som ligger 2 km mod syd med skolebus forbindelse. De unge må til Aarhus eller Odder efter  9. klasse for at tage ungdomsuddannelse, 10. klasse eller efterskole.

De 30 beboelser incl. 4 gårde er opført i klassisk dansk byggestil. Både bindingsværk med stråtag og murede huse med fast tegltag. Byens karakter skal bevares, så her er strenge krav til byggestilen. Ved det store egetræ centralt i byen ligger 'Den gamle købmandsbutik' ved vores fælles anlæg (byjord). Butikken var indtil 1980erne byens eneste butik, et naturligt samlingssted gennem generationer. Den er nu privat bolig.
 
Den gamle vandmølle, Fulden Mølle, har siden 1980erne været en lille andelsforening med  fire  boliger i den tilhørende gamle møllegård. I 1950erne ophørte man med at male mel  på møllen. Selve vandmøllebygningen, en 2 etages turbine mølle, har et mølleloft  på 120 m2. Dette lokale har gennem de sidste 16 år være samlingssted for en del af byens fælles aktiviteter. Vi har en aktiv beboerforening, som bl.a. arrangerer Sct.Hans med bål, den årlige høstfest, julekomsammen, fastelavn, foredrag, beboerforeningens generalforsamling.

Et jordstykke i byen har aldrig fået eget matrikel nr. Det er ”Anlægget”, det  lille trekantede stykke græs (knapt 1000 m2) med hæk omkring. Det ligger ved siden af vejkrydset midt i byen. Det er alles og ingens, ejet i fællesskab af hele ejerlauget. Byens fælles anlæg er et naturligt samlingssted for byens beboere. Vi mødes  bl.a. på grundlovsdag d. 5. juni og til Sct. Hans, hvor vi har vi fælles spisning med efterfølgende bål i en grusgrav i udkanten af byen. Anlægget er såkaldt 'byjord', som byen i fælleskab passer med græsslåning og hækklipning. Her er fodbold mål, vippe og nogle borde og bænke samt en petanquebane.
Dette sted har potentiale til at blive et hyggeligt mødested for byens beboere i hverdagen. Der er planer om at indrette stedet på ny, så det bliver mere indbydende at opholde sig der for både børn og voksne. Der kunne f.eks. placeres en gynge, laves nogle blomsterbede eller hænges hængekøjer op.

Erhverv og industri:
-

Stedsspecifikke lokaliteter og bygninger:
Fulden Mølle og "Anlægget".

Begivenheder og særlige kendetegn:
Sct.Hans med bål, den årlige høstfest, julekomsammen, fastelavn, foredrag og beboerforeningens generalforsamling.

Byens historie:
Byen er første gang registreret tilbage i 1300 tallet og staves da Fullen – i overensstemmelse med hvordan  gamle folk på egnen mener byens navn stadig skal udtales. Indbyggertallet har været på samme niveau de sidste to-tre hundrede år. Hvis man ser på gamle kort, har strukturen i byen i hvert fald ikke ændret sig, og der har snarere været flere huse end færre. Al bebyggelse ligger syd for åen, og byen er skåret igennem af to veje, der går syd-nord og øst-vest. Den lille grusvej Samsvejen, der kommer fra nord, har tidligere været den direkte vej fra Aarhus mod handelspladsen i Nordsminde.
Fulden ligger i  dalsænkningen, hvor Giber å snor sig igennem terrænet. Åen er den sidste rest af den smeltevandsflod, der har formet moræne landskabet, da isen trak sig tilbage for 10.000 år siden. Normalt gør åen ikke længere meget væsen af sig. Men når sneen smelter, eller der kommer en kraftig tordenskylle, kan Giber å genvinde en lille del af fordums styrke og gå over sine bredder. Ifølge en stednavne forsker skulle byens navn i øvrigt henføre til 'den fulde, vandrige å'.

Fund af flinteredskaber og potteskår vidner om, at området har været beboet i flere tusinde år. Det meste af tiden har det sikkert været et udramatisk liv, der blev ført, men de gange landet har været i krig, er det ikke altid gået sporløst over Fulden. Optegnelser viser, at der har været indkvarteret svenske tropper i byen omkring 1660. Og under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800 tallet har der været besøg af spanske soldater. I 1849 blev blev 2 tyske soldater dræbt i kamp med danske dragoner for enden af 'Kvægdriften'. Under 2.verdenskrig var der tvungen opstalding af så mange heste på Seldrupgården lige syd for Fulden, at man var nødt til at trække hestene ned til Giber å hver dag, fordi de drak så meget vand at brønden på gården blev tømt.
 
H.C.Andersen opholdt sig i 1853 på Vilhelmsborg herregård. Han beskriver i sin dagbog hjemturen via Samsvej og gennem Fulden fra et gæstebesøg på Moesgård herregård således: ”Den vogn jeg var på, blev kørt af kammerherren. I farten tørnede den mod en høj bro over et vand. Det ene hjul gik udenfor, jernrækværket på broen brast, og hestene rev remme og tøjer itu, løb af sted og slæbte kammerherren med. Jeg så den ene baronesse ligge på ansigtet hen ad vejen; men jeg sad ganske roligt i vognen. Ingen af os kom noget til; men De kan tro, at da jeg lå i min seng, takkede jeg ret i mit hjerte Vorherre for, at jeg lå der med hele lemmer.”

I dag er der fire selvstændige gårde tilbage, men ingen er mere fultidslandbrug. I slutningen af 1700 tallet, hvor der var ca. 10 gårde, blev jorden omkring byen delt op, sådan at hver gård fik en del af den fede jord, et stykke eng, en lille stykke mose til at skære tørv, en skovparcel o.s.v. De fleste gårde var fæstegårde under Vilhelmsborg gods, dog ikke Fulden Mølle, som hørte under Moesgård, der havde eneretten til opstemning af vandet. Omkring 1850 bliver fæstegårdene under Vilhelmsborg købt fri af godset og bønderne bliver herre i eget hus.
Fulden by har i dag stort set den samme struktur som for flere hundrede år siden. Og der er intet der tyder på, at der bliver ændret på det i en overskuelig fremtid efter markerne  udenom byen, ja hele Fulden dalen, blev fredet i 1979 og det enestående morænelandskab derfor forbliver ubebygget.

 

Sidst opdateret: 11.04.2018