Transformer

11. december 2020 - 28. februar 2021

Den danske billedkunstner Julie Boserup præsenterer collagen og fotografiet i et udvidet felt, når hun dekonstruerer og omdanner rum og arkitektur i udstillingen Transformer, der hen over vinteren indtager hovedfløjen på Viborg Kunsthal.

Med collagen som sit kunstneriske udgangspunkt skaber Julie Boserup komplekse rum med flere dimensioner. Hun har formet sin helt egen praksis, der bevæger sig i krydsfeltet mellem fotografi, collage, tegning og arkivbaseret research. Værkerne i den omfattende soloudstilling er alle centreret omkring transformationen som en proces, hvor velkendte former forvandles til nye. 


Udstillingen Transformer udfordrer vores måde at se og opleve rumligheder og arkitektur på. Den leger bevidst med vores øjne, når vi inviteres ind og ud af værkernes forskellige lag og umulige strukturer. Boserup inddrager vægge, gulve og lofter og omdanner kunsthallen til en gigantisk collage af perspektiver og blikretninger, der konstant forandres foran vores øjne. Der opstår et spændingsfelt mellem flader, farver, mønstrer og teksturer, som kobler sig sammen til nye udtryk.

 

Fakta om kunstneren

Julie Boserup (f. 1976) er uddannet fra Chelsea College of Art, London, i 2002 og er i dag bosat i København, hvor hun bor og arbejder. Boserup har gjort collagen til sin kunstneriske hovedbeskæftigelse, der kombineres med fotografi, tegning og en indgående interesse for arkitektur. Bag sig har hun adskillige udstillinger i Danmark og udlandet og er repræsenteret i museumssalinger på Statens Museum for Kunst, Det Nationale Fotomuseum samt Museum of the City of New York.

Læs pressemeddelelsen her.

 

Udstillingen åbner fredag den 11. december kl. 11.00-17.00.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond  

 

Knud Højgaards Fond 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Arne V. Schleschsfond

Sidst opdateret: 21.11.2020