Oplev en aften i kunstens tegn
Program
Kl. 18.30 Velkommen
Kl. 18.30 Omvisning på Viborg Kunsthal
Kl. 19.30 Omvisning på Skovgaard Museet
Kl. 20.15 Et glas på Holms Vinotek
Kl. 21.00 Tak for i aften
Pris: 120 kr. (+gebyr) for JP-medlemmer.
Køb din billet her: https://jp-oplev.jyllands-posten.dk/.../Kunst_og_vin_Viborg
Viborg Kunsthal
Vi starter på Viborg Kunsthal, hvor vi får en kort introduktion af kunsthallen, og hører mere om de to aktuelle udstillinger: videoinstallationen ”The Fury” af Shirin Neshat, der skildrer en iransk kvinde i et iransk fængsel, samt maleriudstillingen ”Everything Happens for a Reason” af René Holm, der undersøger forskellige menneskeskæbner og livets gang.
Den internationale videokunstner Shirin Neshat tilhører to kulturer: den iranske, som hun forlod som meget ung, og den amerikanske, som har dannet den fysiske ramme om hendes liv. Hendes nye værk, ”The Fury” består af et videoværk og et nyt Virtual Reality-værk, der er produceret for Viborg Kunsthal i samarbejde med Khora Contemporary og The Animation Workshop.
Skovgaard Museet
Den internationalt anerkendte kunstner Søren Dahlgaard går i dialog med museets samling af historisk kunst og præsentere et bredspektret og rigt formidlingsprogram.
Dahlgaard arbejder med medejerskab og proces, og i over 25 år har han ændret de traditionelle opfattelser af, hvad et kunstværk er, og dermed udfordret og nogle gange sprængt de museale rammer. Hans kunst aktiverer beskueren med virkemidler som humor og leg, og dér, i mødet mellem kunsten og mennesket, opstår værket.
En rød tråd i Dahlgaards kunstneriske produktion er forholdet mellem mennesket og naturen. Dalgaards blik på naturen minder på enkelte områder om Guldalderens natursyn – et blik, som museets samling af nationalromantisk kunst i høj grad afspejler.
Holms Vinotek
Som afslutning på en kulturel og spændende aften vil Holms Vinotek byde på et glas vin i de hyggeligste rammer.
Senest tilmelding er den 1. oktober.
Viborg Kunsthal, Skovgaard Museet og Holms Vinotek
