Kunstformidler

Er du vild med kunst og drømmer du om at arbejde på et af landets førende udstillingssteder for samtidskunst? Så er du måske vores nye kollega!

Med tiltrædelse 1. september eller snarest derefter søger Viborg Kunsthal en kunstformidler. For at komme i betragtning til stillingen skal du være berettiget til jobtilbud med offentlig løntilskud. 

Viborg Kunsthal er et dynamisk udstillingssted i rivende udvikling og producerer årligt 6-8 udstillinger med samtidskunst, bl.a. med fokus på vor tids digitale kunst. Vi er et livligt hus, hvor der arbejdes tæt mellem personale og billedkunstnere fra ind- og udland.

Mødet med publikum betyder meget for os, og vi lægger vægt på faglighed og god stemning, også selvom vi har travlt. Derfor er det vigtigt, at du er en positiv og energisk person, som kan lide at være sammen med andre mennesker. Vi søger en kandidat med relevant kunstfaglig baggrund og gerne med udstillings- og formidlingserfaring.

Du bliver en del af det daglige arbejde med udstillinger, aktiviteter og events, og vil indgå i tæt samarbejde med det øvrige personale, som både har en sjov og meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at du er selvstændig og samarbejdsorienteret.

Vi søger en kollega som:

  • Har en videregående kunst- eller kommunikationsfaglig uddannelse
  • Har kendskab til samtidskunsten på den danske og internationale scene, samt interesse for VR
  • Kommunikerer levende og ligefremt i skrift og tal
  • Har erfaring med fondsansøgninger
  • Kan planlægge og gennemføre omvisninger, events og aktiviteter til mange forskellige målgrupper
  • Er fleksibel og kan gribe de opgaver dagligdagen i en kunsthal byder på

 

Passer ovenstående på dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning samt CV pr. mail til viborgkunsthal@viborg.dk senest den 18. august. Samtaler forventes afholdt 23. august 2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at skrive til viborgkunsthal@viborg.dk - så svarer vi hurtigst muligt.