Om udstillingen

Den danske billedkunstner og forfatter Kaspar Bonnén vil henover sommeren 2020 indtage hovedfløjen på Viborg Kunsthal med nye værker, der alle kredser om tekst og skrift. Bonnén har i sit virke ofte beskæftiget sig med tekst, både som litteratur og som et visuelt element i sin billedkunstneriske praksis, hvor skrift indgår i tegninger, fotos og installation.

Denne praksis vælger Bonnén at laborere, når han i sin kommende udstilling præsenterer nye og nyere værker, der alle tager afsæt i de fortællinger og følelser, vi knytter til objekter og ikke mindst til den simple tekst eller det skrevne ord.

Bonnén afsøger mediernes muligheder og bevæger sig i spændingsfeltet mellem skriften og maleriet, som åbner op for et spektakulært univers, hvor både de fysiske, mentale og sociale konventioner sættes i spil. Den genkendelige strøm af ord og motiver skaber et sammensurium, som beskueren kan træde ind i og lade sig opsluge af minder og erindringer. Denne tidslige tilstedeværelse og rumlige fornemmelse er med til at udfordre forestillinger og forventninger til maleriet.

Udstillingen åbner fredag den 26. juni kl. 11.00-17.00 og er støttet af Statens Kunstfond.

Læs pressemeddelelsen i forbindelse med udstillingen her.