Collage lavet af de to tidligere residenter Anne Fehres og Luke Conroy

Viborg Kunsthal

Tag hele familien med ud i den friske luft

En skøn byvandring rundt i Viborg midtby, hvor I ser forskellige historiske steder, fine bygninger og sjove fortællinger fra kunstprojektet 'News from Home'. 

I sommeren 2019 var kunstnerne Anne Fehres og Luke Conroy en del af Viborg Kunsthals residencyprogram Riddergade AIR, hvor de arbejdede med deres projekt 'News From Home'. Kunstnerne har udforsket Viborg ned i de helt små detaljer, de har bl.a. dykket ned i gamle arkivbøger og snakket med et utal af forskellige personligheder og mennesker med alverdens fortællinger om Viborg.

Collageserien og fortællingerne fra Viborg er oplagte som udgangspunkt for en byvandring rundt i midtbyen. 

Vi foreslår en rute, der går fra:
Trappetorvet (Afholdshotellet)
Nytorv (Fru Mikkelsen, Sankt Kjeld)
Sortebrødre Kirke (Sortebrødre)
Latinerhaven (Søheste)
Domkirken (fx Henrik Gerner, Lag af tid, Sankt Kjeld)
Borgvold (Asani kvinderne, Billen er dum, Alger)
Viborg Kunsthal (Mosaikmur).

På den måde kan I komme omkring mange af postkort-collagerne og deres fortællinger til fods. Men materialet indeholder også historier fra Undallslund og Daugbjerg Kalkminer samt inddrager særlige historiske personligheder.

I kan hente materialet her - det indeholder collagebilleder og tekster om 25 forskellige fortællinger fra Viborg. Download og print materialet her.